Jóna Ingólfsdóttir, Den Kreative Muskel

Præsentation

Den Kreative Muskel er en virksomhed som har sit udspring i initiativtagerens engagement i kunstens og kreativietens muligheder.

Jeg, Jóna Ingólfsdóttir, har set hvordan den kreative proces har udviklet mennesker, produkter og ideer. Jeg har set hvordan den kreative proces har åbnet op, givet større arbejdsglæde og tilfredshed.

Det jeg kan, er at vække slumrende kreativitet og aktivere den. Jeg kan finde en kreativ mulighed i selv det stiveste jakkesæt og jeg gør det uden billige tricks eller ydmygelser.

I mit fag er der mange om budet og vi er meget forskellige. Jeg hører til den meget praktisk orienterede del af faget. Jeg har arbejdet med børn og voksne, udviklingshæmmede og sindslidende, erhvervsfolk og sundhedshjælpere, lærere, rengøringsfolk og billedkunstnere, musikere og scenekunstnere.

Jeg er født og vokset op i Island. Flyttede til Danmark som 20-årig og har boet og arbejdet her i snart 25 år. Jeg har læst litteratur og dramaturgi, været professionel og tournerende skuespiller, arbejdet som sommerferieafløsende toldbetjent i lufthavnen i Island, undervist rigtig mange unge mennesker i teaterteknikker og performancekunst, været instruktør på danse- og teaterforestillinger i Århus og Reykjavík, plus det løse.

Nu er jeg nået dertil hvor jeg mener at mine metoder er blevet så brugervenlige at det er på tide at komme ud i en bredere sammenhæng.

Derfor har jeg udviklet dette koncept, specielt designet til brug på arbejdspladser og i organisationer. Jeg glæder mig til at komme ud til jer og se på nye muligheder og udvikle uopdagede potentialer.
Den Kreative Muskel v/ Jóna Ingólfsdóttir - Tlf. 2892 6403 - Aldersrovej 3, 8200 Århus N